*

Aarhus 27.04.2009 kl. 09:13

Østergades gamle dame får et indvendigt facelift

Scandic-kæden åbner et nyt hotel i Århus. Det medfører store ændringer på hjørnet af Østergade og Hans Hartvig Seedorffs Stræde. Ved byggeriet bevares kun det gamle og bevaringsværdige Østergade Hotels ydre, mens det indre fjernes og registreres grundigt af museumsfolk.

Scandic hotel i Århus. Nu er et nyt på vej. Arkivfoto: Christian Kloster

I slutningen af 2011 kan hotelkæden Scandic byde gæster velkommen til Århus fra et nyt seks etagers hotel med 226 værelser. Det betyder, at området ved Østergade og Hans Hartvig Seedorff Stræde kommer til at ændre sig markant, da der skal rives flere bygninger ned for at gøre plads til byggeriet.

Nybyggeriet kommer også til at berøre det tidligere Østergade Hotel, der ligger i Østergade 10-12.

Høj bevaringsværdi

Hotellet består af en hovedbygning, en sidebygning og en bagbygning med den gamle teatersal.

Her vil man bevare forhuset, da det er registreret med en høj bevaringsværdi.

»Alene det, at vi skal bygge på dén beliggenhed, bliver en udfordring i sig selv. Derudover skal vi bevare facade og dele af den bygning, der hedder Østergade Hotel. Det er klart, at det også bliver en udfordring, når vi f.eks. skal have niveauerne til at passe sammen. Men ellers er det en byggeplads som alle andre,« siger Poul Steffensen, adm. direktør, Essex Invest A/S.

Aftale med Den Gamle By

Han forventer dog, at der komme til at gå et stykke tid med at bryde den gamle teatersal ned, da det ikke har været muligt at bevare den, når der skal bygges et hotel.

Derfor har man indgået et samarbejde med Den Gamle By, som vil måle den op, så det er muligt at rekonstruere den.

Derudover vil man tage eksempler på paneler, døre, søjler og buer ned, så det er muligt at bygge en tro kopi af salen.

Det vides endnu ikke, hvornår den vil blive opført.

Lokalplanen for området er netop sendt til høring, og indtil videre er der ikke kommet nogen indsigelser.

Fristen for indsigelser udløber den 3. juni.

Væk med Spejder-sport

Ejendommen, der bliver berørt, omfatter den bygning, der huser Spejdersport samt Fun City-bygningen. Det planlægges, at de begge skal rives ned.

Ifølge Århus Kommunes hjemmeside er ingen af de øvrige bebyggelser registreret som bevaringsværdige.

Nybyggeriet kommer også til at huse erhvervslokaler og en parkeringskælder.

Hotel og erhverv i huset

Det er Essex Invest, som sammen med NorCap kommer til at stå i spidsen for byggeriet, fortæller Poul Steffensen.

»Vi ejer grunden, som vi købte for cirka syv år siden. Den har været udlejet, og vi har beskæftiget os med en række andre projekter. Nu har vi brugt en del tid på at tømme den, og så vil vi bygge et hotel, som Scandic bliver operatør på. Derudover bliver der nogle erhvervslejemål, hvor vi af gode grunde ikke kender lejerne endnu, men man kan f.eks. forestille sig, at Spejdersport rykker tilbage,« siger han.

Der bliver to eller tre erhvervslejemål på omkring 1.100 kvm i alt. Derudover skal der bygges en parkeringskælder, som efter planen får omkring 90 parkeringspladser. Der bliver etableret en rampe til kælderen fra Hans Hartvig Seedorff Stræde. Vareindleveringen kommer til at ske fra Østergade.

Trafikale problemer

Ifølge lokalplanen vil nybyggeriet ”generere en trafikbelastning på op til 300 ture pr. døgn”.

Den kommende byggeplads ligger i et stærkt trafikeret område, hvor der kører mange busser og cyklister. Derudover er der også mange bilister på grund af Salling parkeringshus.

For at undgå at trafikken bliver generet, vil byggeriet blive underlagt særlige krav, når det handler om til- og frakørsel samt indretningen af byggepladsen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Tophistorie

Læger: Tidlig udskrivning er problematisk

Den øgede specialisering på hospitalerne samt nedskæring i antallet af hospitalssenge har betydet, at det ofte går for stærkt med at udskrive patienterne i mange tilfælde, mener de praktiserende læger.
forsiden lige nu

Dreng tvangsfjernet af frygt for radikalisering

Integrationsminister Manu Sareen (R) anerkender brug af tvangsfjernelse i kampen mod radikalisering.

Danske Filmkritikere hædrer Bille August-drama og ydmyg fiskerfilm

”Klumpfisken”, fiskerfilmen fra Hirtshals, vandt to centrale statuetter, da Bodilpriserne lørdag aften blev uddelt for 68. gang. Bille Augusts ”Stille hjerte” vandt for bedste film og fik flest priser.

Litauen køber gas i USA

Litauens forsøg på at vriste sig fri af Ruslands gasmonopol følges med stor interesse i baltiske lande og EU.

"I Moskva kan du gå et par gader væk fra teatret og få alle de øretæver, du vil"

Selvom drab som fredagens på Boris Nemtsov er usædvanlige selv i Rusland, er landet præget af vold, forklarer ekspert.

Amerikanske tv-stjerner pyntede på sandheden

Brian Williams fra NBC var tidligere MR. Troværdigheden selv. Men så blev det opdaget, at han ikke havde siddet i en helikopter i Irak, som blev skudt ned.

Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Læger: Tidlig udskrivning er problematisk
Den øgede specialisering på hospitalerne samt nedskæring i antallet af hospitalssenge har betydet, at det ofte går for stærkt med at udskrive patienterne i mange tilfælde, mener de praktiserende læger. 
Annonce
Annonce
Kommentar
Restauranter
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
Single: Sådan påvirkes dine forsikringer
Stiller det dig dårligere, at du er single, når du skal tegne forsikringer? Læs om fordele og ulemper her. 
Se flere
Computernørder er blevet helte
Computernørden har de seneste år gjort sit indtog som ny helteskikkelse og magthaverskikkelse i både populærkulturen og erhvervslivet. 
Se flere