*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Kommunalvalg Aarhus
Aarhus

Nyt vinterherberg giver ly til 20 hjemløse

Men der er mangel på frivillige til at drive stedet.

Kulden har efterhånden fået godt fat i Danmark, og den kommende tid kan være ekstra hård at være hjemløs i. Derfor er Blå Kors Danmark, Kirkens Korshær, Røde Kors og Aarhus Domprovsti gået sammen for at hjælpe hjemløse i Aarhus med at få en varm seng for natten.

De fire parter åbner d. 15 november dørene til Aarhus Vinterherberg på Mindegade 12A. Her vil der være 20 senge som de hjemløse kan få en god nats søvn i.

»Alle skal have en seng at sove i. Der må ikke være nogle mennesker i vores by, som behøver at sove på gaden, og nu hvor nattefrosten sætter ind, har de særligt brug for en varm seng og omsorg. Derfor glæder det mig, at organisationerne i et tæt samarbejde træder til med hjælp i vinterherberget. Med udvidelsen til 20 sengepladser dækker vi, sammen med alle de andre tilbud, det samlede behov for et sted at sove for byens hjemløse i vintermånederne,« udtaler rådmand Thomas Medom i en pressemeddelelse.

Mangler frivillige

Til vinterherberget skal der bruges rigtig mange frivillige. Mindst 100 satser Tabita Jørgensen, der er en af to ledere på vinterherberget, på. Hun oplyser, at der lige nu er omkring 40 frivillige, som har meldt sig, og det tal skal øges.

»De frivillige er med til at give omsorg, nærvær og opmærksomhed til de hjemløse. Det er utrolig vigtigt at de hjemløse kan mærke, at der er nogen, som gerne vil hjælpe dem. Vi mangler 60-80 frivillige til at hjælpe os med at skabe hyggelige og trygge rammer for de hjemløse,« siger Tabita Jørgensen til JP Aarhus.

Hun forklarer, at der skal bruges frivillige på to forskellige hold. Et hold der arbejder fra kl. 20, hvor herberget åbner, og frem til midnat, hvorefter et andet hold tager over og er på stedet til at hjælpe frem til kl. 08, hvor herberget lukker igen. Hvis man er interesseret i at blive frivillig på vinterherberget kan man fredag d. 17. november høre mere om den rolle til informationsmøde kl. 18.30 på Mindegade 12A.

Vinterherberget vil have åbent hver aften og nat fra kl. 20-08 frem til den 31. marts 2018.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hurra, så lyttede de

Kate Runge, byrådskandidat for Venstre, tidl. embedslæge
Jeg blev glad, da jeg læste Ældreministeriets udmelding, at plejen af ældre mennesker på plejehjem eller i eget hjem skal være mere ”værdig”, og at kvaliteten skal sikres med et nyt videnscenter, et rejsehold og et nyt, uafhængigt tilsyn.

Debat: Vision for regionernes it-udvikling

Rasmus Foged (AL), spidskandidat til Region Midtjylland, Aarhus | Karina Enggaard (AL), kandidat til Region Midtjylland, Favrskov

KV17: Syddjurs – en del af noget større

Jan Kjær Madsen (R), byrådsmedlem i Syddjurs
Vi skal arbejde for, at vi binder vores kommune op i en større sammenhæng med en politik for en grøn omstilling og -udvikling.
Restauranter
Annonce
Annonce
Hurra, så lyttede de
Jeg blev glad, da jeg læste Ældreministeriets udmelding, at plejen af ældre mennesker på plejehjem eller i eget hjem skal være mere ”værdig”, og at kvaliteten skal sikres med et nyt videnscenter, et rejsehold og et nyt, uafhængigt tilsyn. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her