*

Kommunalvalg Aarhus
Aarhus

Politiet fraråder nødværge

Østjyllands Politi maner til ro: Antallet af hjemmerøverier er faldende, og de sker typisk i misbrugs- og prostitutionsmiljøet.

Selvom mange måske synes, at de oftere hører om hjemmerøverier, tyder det på, at antallet af hjemmerøverier i Østjylland er faldende. Det fortæller politikommissær Arne Nørgaard Mikkelsen, der er leder af berigelsessektionen i Østjyllands Politi.

Fakta

»Det, jeg tror, befolkningen er bange for, er den der tilfældige opsøgen. Men der er også nogle sager, som highlightes meget, og som nok gør især ældre medborgere nervøse. Jo mindre forsvarsberedt, jo mere bange bliver man nok.«

Det kunne være en sag som drabet på den 76-årige Karsten Nørgaard under et hjemmerøveri i Skovby ved Galten i 2008, eller mere nyligt hjemmerøveri hos en 28-årig kvinde i Viby, hvor flere mænd i marts i år trængte ind og bandt hende med gaffatape og slog og sparkede hende.

»Men når vi kigger på tallene for hjemmerøverier, så er der forsvindende få i en befolkning på Østjyllands omkring 600.000,« siger Arne Nørgaard Mikkelsen, der typisk ser hjemmerøverier begået i misbrugs- eller prostitutionsmiljøet.

En opgørelse, Østjyllands Politi har lavet for JP Aarhus, viser, at der i 2017 frem til november er anmeldt 19 hjemmerøverier. Men 12 tilfælde kan tages ud af ligningen i denne sammenhæng, fordi de enten er foregået i misbrugs- og prostitutionsmiljøet, har været falsk anmeldelse, eller fordi offer og gerningsmand har kendt hinanden.

»19 lyder voldsomt, men kun syv går ind under det, vi taler om her. Og kun i tre-fire tilfælde er ofrene over 60 år.«

Når det er sagt, anerkender politikommissæren, at det er et særdeles groft røveri, som parret Brøndum i Egå var udsat for.

»Vi ser ikke ofte så grove overfald. De befinder sig tit i en gråzone mellem hjemmerøveri og tricktyveri,« forklarer han og peger på de tricktyverier, som politiet ser flere og flere af, hvor man bliver franarret sin pung eller dankort på gaden eller ved, at tyvene skaffer sig adgang til hjemmet.

Under hjemmerøveriet hos Bent Brøndum satte han sig til nødværge og fik de to gerningsmænd tvunget ud af soveværelset. En handling, politiet ikke anbefaler.

Bag døgnrapporten: Hjemmerøvere slog husejer med et koben

»Man skal selvfølgelig ikke bare lade dem stjæle ens værdier, og man må gerne sætte sig til modværge, men man skal passe på ikke at gå over grænsen. Hvis man spiller rundbold til daglig, kan der være god grund til at have et bat stående, men vi råder ikke folk til at gå til nødværge. Det kan udvikle sig til noget forfærdeligt noget.«

Flere og flere installerer kameraer i hjemmet, men i mange tilfælde gør masker det umuligt at identificere gerningsmændene. Så kunne det være en hjælp at have billeder fra den vej, de flygter fra. Men det er ikke lovligt at filme på offentlig vej – kun på privat grund.

»Selvom det ville kunne hjælpe, må vi som udgangspunkt ikke bruge noget, der er ulovligt optaget. Så skal retten godkende det, og det er en vurdering i hver enkelt sag,« siger Arne Nørgaard Mikkelsen, der godt forstår, at man vil kunne forsvare sig med alskens midler som peberspray og baseballbat.

»Men vi vil hellere, at man sikrer sig med kæde for døren, dørspion, overvågning og alarmer.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hurra, så lyttede de

Kate Runge, byrådskandidat for Venstre, tidl. embedslæge
Jeg blev glad, da jeg læste Ældreministeriets udmelding, at plejen af ældre mennesker på plejehjem eller i eget hjem skal være mere ”værdig”, og at kvaliteten skal sikres med et nyt videnscenter, et rejsehold og et nyt, uafhængigt tilsyn.

Debat: Vision for regionernes it-udvikling

Rasmus Foged (AL), spidskandidat til Region Midtjylland, Aarhus | Karina Enggaard (AL), kandidat til Region Midtjylland, Favrskov

KV17: Syddjurs – en del af noget større

Jan Kjær Madsen (R), byrådsmedlem i Syddjurs
Vi skal arbejde for, at vi binder vores kommune op i en større sammenhæng med en politik for en grøn omstilling og -udvikling.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her