*

Kommunalvalg Aarhus
Aarhus

Aarhusianerne får flere brugte biler at vælge imellem

Cars og Autos.dk er blandt de nye brugtbilsforretninger, som er åbnet i år.

Per Guldborg (tv.) og Mikael Foldager åbnede den 1. november Autos.dk på Jens Juuls Vej i Viby. De er foreløbig en af de mindre forhandlere i brugtbilbranchen, men satser på at nyde godt af slipstrømmen fra de større forhandlere i området. Foto: Morten La u-Nielsen

En sort Audi Q3 fra 2013. De 85.000 på kilometertælleren har taget et godt hug af nybilsprisen på omkring 595.000 kr. Den står nu til 360.000 kr.

Eller en Toyota Avensis fra 2011, der oprindelig har kostet 292.000 kr. Også den har tilbagelagt 85.000 km og kan købes for 130.000 kr.

Et par eksempler fra udstillingen hos Cars på Axel Kiers Vej i Højbjerg – Via Biler Gruppens første bilhus i en ny satsning på gode, brugte biler.

Bilhuset åbnede i juni og har 150 brugte biler – 100 inde og 50 uden for – i den ombyggede industriejendom, der tidligere husede Mammens Emballage.

Forretningen er opdelt i en almindelig brugtbilsafdeling med alle mærker og klasser og en premiumafdeling med mere eksklusive bilmærker som Porsche, Mercedes, BMW, Audi, Landrover og Ferrari. Desuden er lokalerne ud mod Ringvej Syd blevet nyt hovedkontor for Via Biler Gruppen A/S.

Ifølge adm. direktør Erik Rasmussen er ambitionen med huset at tilføre Aarhus et nyt koncept.

Ingen lavprisbiler

»Vi syntes, at Aarhus manglede et stort brugtbilshus med kvalitetsbiler,« forklarer han.

»Derfor har Cars ikke biler til 20.000-40.000 kr. Vi lægger vægt på, at det er bedre biler, så folk ved, at bilen er i orden, selv om den er brugt.«

Den rå industribygning er blevet bygget om, så den har fået en mere varm atmosfære, der egner sig til at gå på opdagelse i biler.

»Vi har villet skabe et miljø, som tiltrækker alle typer kunder. Både dem, som er ude efter en mindre bil eller en stor familiebil eller dem, som vil lease en premiumbil. Og så skulle det være et stort hus, så kunderne får en oplevelse af, at der er meget at vælge imellem, og at der er mulighed for at drømme lidt,« siger han med henvisning til premiumbilerne.

Indtil videre er der i gennemsnit rullet 75 solgte biler ud fra Cars om måneden, men direktøren satser på at hæve bilsalget.

»Vi har fået en god modtagelse, men har også været ramt af forhandlingerne om bilafgifter, som lagde bilsalget helt dødt i en periode. Vores mål er at komme op at sælge godt 100 biler om måneden i 2018,« fortæller han.

20 biler hos Autos.dk

Cars er blot en af flere nye brugtbilsforretninger, som er skudt op i Aarhus det seneste år.

Autos.dk på Jens Juuls Vej i Viby åbnede den 1. november og har indtil videre knap 20 biler stående. Bag forretningen står Per Guldborg og Mikael Foldager, der begge har en fortid hos Via Biler.

Aarhus er blevet et nyt marked for salg af brugte biler

»Vi har altid haft en drøm om at få lov til at prøve selv. Vi ville ellers have startet op i Silkeborg, men så opstod muligheden for at få de her lokaler i Viby og få et samarbejde med værkstedskæden Skortensgaard. Med en samarbejdspartner, som har ni afdelinger, har vi også vækstmuligheder andre steder,« vurderer Per Guldborg.

Ifølge kollegaen er det som lille forhandler også vigtigt at placere sig i et område med mange andre.

»Autos.dk har en lidt anden størrelse end Lindholm, Cars og Aunsbjerg, så vi er afhængige af, at andre forhandlere også trækker kunder til,« forklarer Mikael Foldager.

Bilcentrum i Viby

»Viby er ligesom Risskov et bilcentrum, og vi ligger i en klase med andre nybilsforhandlere. Det er tydeligt at mærke den trafik, der er i området, og så er det nemt at komme hertil fra motorvejen,« mener han.

Analytiker: Aarhus har et stort potentiale for brugte biler

Autos.dk går efter de populære mærker og modeller, der maks. er fire år gamle og har kørt op til 100.000 km.

Indtil videre er der skrevet slutseddel på seks biler.

»Vi begyndte med 10 biler og har nu tæt ved 20 biler, men vi vil gerne op på 40, for det tillader matriklen. Herefter skal vi måske kigge på andre lokaliteter også,« forudser Mikael Foldager.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Var der også bander dengang?

Kamma Ankjærø, Ny Munkegade 80 Aarhus C

Debat: Spar 25 mia. kr., og få bedre motorveje for hele Jylland

Søren Erikstrup, Havhusevej 6, Allingåbro
Hvorfor er der ikke nogen i Vejdirektoratet og Folketinget, der vågner op og spørger, om der findes en løsning, hvor E45 bliver aflastet markant, og Nord-, Vest- og Sydjylland samtidig tilgodeses?
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her