Fortsæt til indhold

Ko sad fast i træ

Et kohoved var klemt fast i et træ, men blev reddet af brandfolk.

NIKOLAJ ALBRECTSEN

Det lokale brandvæsen i Nordsjælland fik sig lørdag en noget speciel arbejdsopgave.

En ko klagede sin nød lørdag eftermiddag, da den stod fastklemt i træet. Koen havde stukket hovedet igennem to stammer på et træ, der dannede et v. Det gjorde, at koen i Gilleleje var ude af stand til at flytte sig.

To piger hørte koens beklagelser, og pigerne slog alarm til Dyrenes Alarmcentral på 1812, som forsøgte at få koen fri ved egen hjælp. Det var dog nødvendigt at først at få Gribskov Kommunes Beredskabs indsatsleder til stedet for at lirke koen fri, for derefter at tilkalde to brandfolk til at få savet koen ud.

Skar med håndsav

Det var med håndsav, at de to brandmænd forsøgte at få koen fri lørdag lidt før klokken 21. Koens optrin havde tiltrukket meget opmærksomhed, og derfor turde brandfolkene ikke bruge en kædesav til at save stammen over, fordi koen virket stresset.

Håndsaven var imidlertid nok, og koen fik lov til at gå frit omkring lørdag nat uden at have lidt overlast.

Se billeder af optrinnet, klik her